Kontakt os

To donationer fra Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Det er glædeligt at kunne meddele, at vi har modtaget tilsagn til to flotte donationer fra Dampskibsselskabet NORDEN A/S.

 

Støtte til studieture på maskinmesteruddannelsen

Den første donation lyder på kr. 90.000 og skal yde støtte til de kommende studieture på FMS. Studieturene byder ind med nyt, fagligt indhold, og giver de studerende et indblik i erhvervslivet og industrien i andre lande. 

 

Støtte til hovedfordelingsanlæg til højspænding

Den anden flotte donation lyder på kr. 1.500.000 og skal finansiere et nyt hovedfordelingsanlæg til højspænding.

Hovedfordelingsanlægget skal afspejle et højspændingsanlæg, som man eksempelvis ser på skibe. Anlægget skal kunne simulere øvelser der giver de studerende en forståelse for sikkerhedsprocedurer og arbejdsprocesser omhandlende højspænding. De studerende vil første gang møde anlægget på 4. semester, hvor de vil arbejde med kobling i forbindelse med elektriske maskiner og anlæg til energiforsyning. Herefter vil de arbejde med anlægget indtil 7. semester, hvor de går til el-installatøreksamen. Anlægget vil ligeledes også blive brugt på valgfagene, herunder det Maritime valgfag, Data Centre Programme og Energi på Havet.

To donationer fra Dampskibsselskabet NORDEN A/S

bubble