Kontakt os

Bliv maskinmester-studerende for en dag
- eller flere

Før du beslutter dig for, om du vil læse til maskinmester, har du mulighed for at få en smagsprøve på studielivet og på FMS som uddannelsesinstitution.

Her kan du se, hvilke muligheder der er:

Studiepraktik - uge 43

FMS deltager i den landsdækkende Studiepraktik, hvor alle elever på det sidste år af en ungdomsuddannelse kan komme til at deltage i et tredages forløb. 

Vi planlægger et forløb, der ligger onsdag til fredag i uge 43, hvor du kommer til at møde nogle af vores studerende, du får undervisning i forskellige fag af vores engagerede undervisere, og du kommer på spændende virksomhedsbesøg, hvor du får indtryk af bare lidt af det, en maskinmester kan beskæftige sig med.

Studiepraktik 2024

Vi arbejder på at sammensætte et fedt program til studiepraktik 2024.
Hold øje med siden og studiepraktik.dk.

Undervisningsforløb med egen klasse

FMS tilbyder en række spændende undervisningsforløb for gymnasieklasser i Region Syddanmark. 

Forløbene understøtter elevernes læring fra gymnasiet og giver dem mulighed for at afprøve teori i praksis i skolens laboratorier. Forløbene kan vare 1-2 dage alt efter antallet af elever og det ønskede indhold. 

Af planlægningshensyn skal et forløb helst aftales inden medio maj for efterårets vedkommende og inden medio november for forårets vedkommende.

Her kan du downloade en flyer med vores katalog over de forløb, vi tilbyder p.t. 

Kontakt ungdomskoordinator Torben Dahl, td@fms.dk, tlf. 21 77 57 47, hvis du som underviser eller uddannelsesleder på en gymnasial uddannelse kunne tænke dig at lave aftale om et forløb.

bubble