Kontakt os

NDE-kursus

Videncenter for Drift & Vedligehold udbyder et ugekursus i NDE, Non-Destructive Examination.

Kritisk proces- og produktionsudstyr skal løbende overvåges, så man undgår kostbare driftstop – og i værste fald havarier. Samtidig skal kritisk og kostbart udstyr køre så længe som muligt – og ikke udskiftes i utide – for at tjene sig hjem.

For at nå disse mål er det nødvendigt at anvende tilstandsbaseret vedligehold, hvor man løbende følger udstyrets aktuelle tilstand – og tillige kan beregne udstyrets forventede levetid. En af de vigtigste metoder i denne proces er Non-Destructive Examination – NDE.

Dato:
Uge 44, 2023
Varighed:
5 dage
Holdstørrelse:
Maksimalt 12 deltagere
Pris:
Kr. 12.500,00
Tilmelding

 

Målgruppe


Kurset er målrettet driftsansvarlige tekniske medarbejdere (maskinmestre, ingeniører, teknikere). Kurset vil undervise deltagerne i de vigtigste NDE-værktøjer, som anvendes i tilstandsbaseret vedligehold.

Formål


NDE retter sig særligt mod målinger på kostbare maskiner, som er kritiske i produktion og processer, og hvor der ikke er etableret redundans. Med NDE-værktøjer får du også tal for udstyrets forventede restlevetid.

Når du har gennemført kurset, vil du være i stand til selv at varetage NDE-målinger, rådgive kollegaer og opstille relevante specifikationer til eksterne NDE-leverandører.

Fordele ved at anvende NDE:

  • Klar besked om udstyrets tilstand her og nu.
  • Produktion og drift kan fortsætte – undgå unødvendige driftstop.
  • Fysiske indgreb i udstyret kan minimeres – undgå risiko for fejlmontering.
  • Kør komponenter helt til grænsen – undgå unødvendige udskiftninger af kritisk og kostbart udstyr.
  • Bedre planlægning af service og udskiftninger.
  • Status på PF-intervallet, som viser interval fra potentiel fejl til fejlen opstår.

Indhold

Dag 1

  • Vedligeholdelsesteori: Tilstandsbaserede værktøjer og anvendelse - Hvorfor NDE? PF-kurven som værktøj.
  • Korrekt vedligeholdelsesudførelse og opretning af koblede maskiner: Opretning, tolerancer, softfoot, udvidelser, maskintyper.
  • Praktiske øvelser i opretning.

Dag 2

  • Grundlæggende vibrationsteori: Vibrationshastighed, acceleration og forskydning, tidssignaler og forskydning, RMS og spidsværdier, enkelt og flermassesystemer, resonans.
  • Dataopsamling: Måleparametre i forhold til måleopgave, montagemetoder.

Dag 3

  • Udstyr og software: Introduktion til måleudstyr og software.
  • Analysemetoder: Analyseværktøjer, gennemgang af analyser for gængse fejl, herunder ubalance og opretning, bøjede/knækkede aksler, koblingsfejl, mekanisk løshed, gearskader, elektriske problemer, lejeskader.
  • Praktiske øvelser.

Dag 4

  • Termografi: Teori og termografiens anvendelse ved NDE.
  • Praktisk øvelse i værksted.

Dag 5

  • Industri 4.0: Cloud-baseret vibrationsmåling, hvor du kan tilgå dine vibrationsdata over alt.
  • Afslutning og feedback på kurset.

Afbudsvilkår


Se under Praktisk info.

Undervisningssted og overnatning


FMS Fredericia, Købmagergade 86

Se info vedr. overnatning under fanen Praktisk info.

 

 

Tilmeldingsformular

Deltager
Firma
Tilmelding
Beskyttet af reCAPTCHA | Privatliv - Vilkår
bubble