Kontakt os

Underviser Til Værksted

Er du en alsidig håndværker eller maskinmester med interesse for de maskin- og værkstedsfaglige fag, og motiveres du af at formidle og lære fra dig?


FMS er i rivende udvikling og søger nye undervisere til maskinmesteruddannelsen med ansættelse i efteråret 2024.  

 

Vil du være med til at forme de nye studerende og give dem en god start samt den rette ballast og viden til deres videre uddannelse til fremtidens maskinmestre? Fredericia Maskinmesterskole (FMS) - afdeling Esbjerg og Fredericia, er på udkig efter en ny underviser til 1. og 2. semester og til undervisning på vores kurser målrettet håndværkere.

Du er den motiverende underviser, der med din håndværksmæssige erhvervserfaring, kan skabe interesse, liv og engagement hos de studerende. Du vil, i tæt samarbejde med kolleger, stå for den daglige undervisning af de studerendes første ni måneder på maskinmesteruddannelsen. 

Om jobbet

Som underviser på FMS indgår du i samarbejdet på en dynamisk institution med dygtige og engagerede kolleger i et uformelt samarbejdsmiljø. Vi tilbyder en spændende stilling på en uddannelse i vækst, hvor der er fokus på udvikling.


På uddannelsens første semestre bidrager du til de studerendes gode opstart på uddannelsen og sikrer herigennem, at de
opnår de håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en maskinmester. De studerende skal selvstændigt kunne anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk arbejde. Du står for undervisningen i både teori og praksis og formår at gøre det på en nærværende og forståelig måde.

 

Undervisningen på 1. semester indeholder nogen teori men foregår fortrinsvist på værkstedet med praktiske opgaver indenfor svejsning, drejning, fræsning osv. På uddannelsens 2. semester arbejder de studerende med selvvalgte projekter, hvor de demonstrerer håndværksmæssige kvalifikationer i fremstilling, montage og dokumentation. Her indgår du som vejleder. I vores kursusafdeling skal du undervise kurser målrettet håndværkere bl.a. inden for transmission, opretning og vibration.

 

Du tilbydes desuden:

·       Grundig introduktion til jobbet som underviser og fagene på værkstederne

·       Et samarbejde med kolleger, hvor alle bidrager til at nå de fælles mål

·       Et job, hvor du i høj grad kan bruge din praktiske erhvervserfaring og færdigheder

·       Pædagogisk efteruddannelse

 

Dine kompetencer

Du kan strukturere din hverdag, og du brænder for godt håndværk og formidling på en praksisorienteret og relevant måde. Du er typen der motiveres af andres succes og se dem lykkedes. Du formår at skabe interesse for de faglige områder, og du kan skabe engagement i undervisningen og i kontakten med både studerende og kolleger. Du må gerne have en baggrund som f.eks. rejsemontør, maskinarbejder, smed eller lignende.

 

Du er:

·       En alsidig håndværker med hænderne skruet rigtig på

·       Rummelig, motiverende og empatisk og kan lide den sociale kontakt

·       Erfaren i de maskintekniske færdigheder og erhvervet omkring

·       Praktisk i din tilgang til opgaver og kan gøre dem forståelige

·       Kreativ og forstår at differentiere din måde at udtrykke dig på

Om FMS

FMS har i alt ca. 75 medarbejdere fordelt på tre afdelinger beliggende i Fredericia og Esbjerg samt i Sønderborg, hvor vi har en nyere skole. Desuden tilbyder skolens ”Videncenter for Drift & Vedligehold” en lang række virksomhedstilpassede kurser samt diplomuddannelser inden for Power to X og inden for vedligehold. På FMS skaber vi sammen en rigtig god arbejdsplads, hvor alle medvirker til, at der er et godt samarbejde med høj grad af tillid. Skolen har en uformel omgangstone og stræber til stadighed efter at fremstå som en professionel uddannelsesinstitution med et højt kvalitetsniveau.


Skolens værdier er: Faglighed, Innovation, Nærhed og Engagement. 
 

 

Arbejdssted: 

Du skal være indstillet på, at der kan forekomme undervisningsaktiviteter på alle vores adresser; i Fredericia, i Esbjerg og i Sønderborg. Hovedvægten af dine undervisningsopgaver vil dog ligge i Esbjerg. AMU-kurserne afvikles på skolen i Fredericia.  

 

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Ansættelsesdato: Snarest muligt dog senest december 2024.

Ansøg via Jobindex:

https://www.jobindex.dk/vis-job/h1498415 

Spørgsmål om stillingen kan rettes til Prorektor Mette Thidemann (20657600, mth@fms.dk) eller til Afdelingsleder Michael Juul Madsen (40757164, mjm@fms.dk).

Yderligere info

Du kan læse mere om skolen her: https://www.fms.dk/om-fredericia-maskinmesterskole

Du kan se mere om maskinmesteruddannelsen her: https://www.fms.dk/index.php/bliv-studerende

Og her: https://www.youtube.com/watch?v=2QN1FXAdE6g

Underviser Til Værksted

bubble