Kontakt os

Åbent hus, FMS Esbjerg

Vi slår dørene op til åbent hus på FMS Esbjerg lørdag den 26. februar 2022 kl. 10-14.

De studerende har undervisning på dagen, så der vil være aktivitet i vores laboratorier, værksteder og i flere klasselokaler.

Studerende fra 5. semester på maskinmesteruddannelsen står klar til at vise gæster rundt på skolen og fortælle, hvordan det er at læse på FMS.

Kl. 11.00 og kl. 13.00 vil der være oplæg v/rektor Jens Færgemand i Innovatoriet, hvor han vil fortælle om uddannelsens opbygning og de mange karrieremuligheder som maskinmester.

I skolens hall ved receptionen vil du kunne tale med en vejleder eller en studiesekretær om fx optagelseskrav, SU-regler o.a.

Det vil være muligt at købe frokost, kaffe og kage i kantinen.

Åbent hus, FMS Esbjerg

bubble