Kontakt os

Torben har trykket på knappen

Efter mange måneders forberedelser har FMS nu helt officielt søgt om at få lov til at udbyde maskinmesteruddannelsen i Sønderborg. Hvis vi får ja, vil de første sønderjyske studerende allerede kunne begynde efter sommerferien.

Projektkoordinator Torben Dahl stod - som daværende rektor - i spidsen for ansøgningen, da FMS ansøgte om at udbyde maskinmesteruddannelsen i Esbjerg. Derfor var det helt naturligt, at det også var Torben, der stod for at sende ansøgningen vedr. udbudet i Sønderborg.

Vi synes selv, at vi har gjort vores ansøgningsarbejde både godt og grundigt - ikke mindst takket være den store imødekommenhed og opbakning, vi har mødt fra alle, vi har snakket med i Sønderborgområdet og resten af Sønderjylland. Opbakningen har også været et vigtigt parameter for os, da vi skulle tage den endelige beslutning om at søge. Vi får kun succes med maskinmesteruddannelsen i Sønderborg, hvis området kan se behovet for uddannelsen og den arbejdskraft, vi udklækker. Og det kan de heldigvis i Sønderjylland.

Nu kan vi ikke gøre andet end at krydse fingre og vente.

Fortsættelse følger ...

Torben har trykket på knappen

bubble