Torben Dahl tildelt ridderkors

Mandag den 29. august 2016 havde rektor på FMS, Torben Dahl, den store ære at være i audiens på Amalienborg for at modtage ridderkorset af Dannebrogordenen.

Bestyrelsen på FMS indstillede Torben Dahl til ridderkorset for at have stået i spidsen for den udvikling, Fredericia Maskinmesterskole har været igennem de senere år - senest med oprettelsen af afdelingen i Esbjerg. Umiddelbart inden sommerferien kunne bestyrelsen med stolthed orientere de ansatte på skolen om, at Hendes Majestæt Dronningen havde benådet Torben med ridderkorset af Dannebrogordenen.

Det var Hans Kongelig Højhed Kronprins Frederik, der modtog Torben Dahl på Amalienborg og tildelte ham ridderkorset.

Torben fik derved lejlighed til at have en samtale med Kronprinsen om det maritime område samt vigtigheden af, at f.eks. håndværkere kan tage en videregående uddannelse senere i deres liv. Både Kronprinsen samt diverse officerer og ordonnanser til stede var meget imponerede over, at Fredericia Maskinmesterskole nu uddanner så mange maskinmestre.

Både fra bestyrelsen og fra Torben Dahl lyder der en særlig tak til alle ansatte for deres store indsats på FMS. Alle medarbejdere har andel i den store udvikling, som skolen har været igennem, og alle fortjener en stor anerkendelse for det.

Torben Dahl uden for Amalienborg