Kontakt os

Motiveres du af at formidle og lære fra dig? 

FMS søger ny underviser til maskinmesteruddannelsen med ansættelse i sommeren 2024.  

Vi søger underviser med mindst 3 års erhvervserfaring. Det kan være fra drift og vedligehold af større tekniske anlæg, vedvarende energianlæg og gerne erfaring eller minimum interesse for drift af datacentre. 

Om FMS:  
Fredericia Maskinmesterskole (FMS) har i alt ca. 75 medarbejdere fordelt på tre afdelinger beliggende i Fredericia, Sønderborg og Esbjerg. 
Professionsbacheloruddannelsen som maskinmester er Danmarks bredeste tekniske lederuddannelse. FMS udbyder også automationsteknologuddannelsen.  
Desuden tilbyder skolen en lang række virksomhedstilpassede kurser samt diplomuddannelser i vedligehold og i Power-to-X gennem Videncenter for Drift & Vedligehold.  

Vi kører med halvårligt optag i Fredericia og i Esbjerg og med årligt optag i Sønderborg. 

 

Om jobbet:  
Som ny underviser på FMS kommer du til at indgå i en faggruppe inden for dine kompetenceområder samt i diverse semesterteams, og der vil i det hele taget være stor faglig og pædagogisk sparring med resten af underviserstaben.   

Du kan have undervisningsopgaver på maskinmesteruddannelsen, automationsteknologuddannelsen, på diplomuddannelser samt i vores kursusafdeling inden for dit fagområde. 
Du bliver ansat efter den nye stillingsstruktur for undervisere på de videregående, maritime uddannelser.  
Alt efter uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund udarbejdes der en individuel opkvalificeringsplan for dig som nyansat underviser, hvor du skal være indstillet på at skulle gennemgå efteruddannelse, f.eks. en masteruddannelse eller dele heraf, deltage i forsknings- og udviklingsprojekter, gennemføre en pædagogisk uddannelse m.m.   
Minimumskravet for at blive ansat og dermed kunne søge stillingen er, at du har en uddannelse på bachelorniveau. Har du undervisningserfaring fra tilsvarende stilling, er dette et ekstra plus.   
Vi har brug for nye undervisere, som er indstillet på at operere i et dynamisk uddannelsesmiljø og ser det som en udfordring til stadighed at videreudvikle sig og deltage engageret i skolens mange aktiviteter.   
Du skal være indstillet på, at der kan forekomme undervisningsaktiviteter på alle vores adresser; i Fredericia, i Esbjerg og i Sønderborg. Hovedvægten af dine undervisningsopgaver vil dog ligge i én af afdelingerne.  

Skolen har en uformel omgangstone og stræber til stadighed efter at fremstå som en professionel uddannelsesinstitution med et højt kvalitetsniveau og en god arbejdsplads at være en del af. 
Skolens værdier er: Faglighed, Innovation, Nærhed og Engagement.   

 

Arbejdssted:  
Arbejdsstedet kan både være i Esbjerg, Fredericia og Sønderborg, men vi har i stor udstrækning oftest mulighed for at tilpasse skemaet til dine ønsker.   

  

Ansøgningsfrist: vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt  
Ansættelsesdato: sommeren 2024 med henblik på at du kan varetage undervisning fra efterårssemesteret 2024. 

Ansøgningen skal sendes til:  
Fredericia Maskinmesterskole  
Købmagergade 86, 7000 Fredericia  
att. Mette Thidemann, gerne e-mail: mth@fms.dk 
  
Spørgsmål om ovenstående kan rettes til prorektor Mette Thidemann (20657600) 

Motiveres du af at formidle og lære fra dig? 

bubble